Cannabis olie til dyr

Alle kæledyrsejere kender til den forfærdelige situation, hvor ens kæledyr er sygt, oplever smerter eller ubehag. Det er ikke altid muligt at få kæledyret til dyrlægen, så behandlingen kan komme i gang, hvilket kan være forfærdeligt at vente på. Dog kan du have noget liggende derhjemme, som kan hjælpe med mange af de klassiske problemer, dyr oplever. Og det er i øjeblikket kun de færreste, der kender til det.

 

Vi snakker nemlig om CBD-olie. Og ja, hvad er CBD-olie så for noget? Det og meget mere om CBD-oliens egenskaber vil vi gennemgå i artiklen her. Du kan også læse om, hvilke dyr der kan have gavn af CBD-olie.

 

CBD-olie til kæledyr – hvad er det for noget?

cannabis olie fra cbd24.dk


Bag betegnelsen CBD-olie gemmer der sig en større overkategori. CBD-olie er nemlig en form for cannabis olie. Hvis du standser lidt op over for ordet “cannabis”, er det måske forståeligt. For typisk forbinder man jo cannabis med et ulovligt euforiserende stof, der hovedsageligt hører hjemme på Christiania i form af hash.

 

Forskellen på den cannabis, som ryges på Christiania og andre steder, og så CBD-olie til dyr er dog markant. Begge ting stammer fra hampplanten, cannabis sativa, og indeholder nogle af de samme stoffer. Den helt store forskel kommer, når vi snakker om stoffet THC. THC er blot et af mere end 80 stoffer fra hampplanten, men THC er alligevel det mest kontroversielle.

 

Det er nemlig THC, der giver den psykoaktive, euforiserende effekt på hjernen. Men hvis man fjerner indholdet af THC eller skruer det ned på et absolut minimum, bliver man ikke “skæv” af at bruge cannabis. Og det er lige præcis derfor, at CBD-olie til dyr er lovligt og kan bruges. For CBD-olie indeholder ikke THC.

 

CBD-olie har derimod mange af de andre positive egenskaber fra hampplanten – og de kan blandt andet bruges til at lindre smerter hos dyr.

 

Fordele ved at give cannabis olie til kæledyr

Først vil vi gøre det klart, at der er forskellige meninger om CBD-oliens positive effekter. Der er både lavet undersøgelser, der viser, at CBD-olie kan hjælpe dyr på en række punkter, men der er også lavet undersøgelser, der viser det modsatte. Derfor kan vi ikke garantere dig, at dit kæledyr vil opleve nogle af de positive effekter, vi lister herunder.

 

CBD-olie kan benyttes som til at modvirke både fysiske og psykiske lidelser på dyr.

 

En af de ting, som CBD-olie kan bruges til på dyr, er angstramte hunde. Det kan for eksempel være hunde, der er bange for at være alene hjemme. Her kan CBD-olie anvendes til at reducere angsten. Andre ting, CBD-olie kan have en positiv effekt over for, er blandt andet:

 

  • Bugtknuder
  • Bekæmpelse af infektioner
  • Generelle smerter
  • Heling af sår
  • Regulering af ernæring
  • Angst

 

Derudover er der også nogle, der mener, at CBD-olie kan bruges til at bekæmpe kræft. Det er fortsat ikke bevist videnskabeligt, men hvis du kigger rundt om på nettet, kan du finde masser af folk, som har haft positive oplevelser ved at bruge CBD-olie som et alternativt behandlingsmiddel til kræftramte dyr.

 

Hvilke dyr kan have gavn af CBD-olie?

I princippet kan CBD-olie benyttes af alle slags dyr. Det er dog især velkendt, at det bruges til katte, hunde og heste.

 

Uanset om du vil give din hest, hund, kat eller andet kæledyr CBD-olie, skal du altid kontakte din dyrlæge først. Er kæledyret på en anden form for medicin eller smertestillende middel, kan det modvirke effekten. Dyrlægen kan også hjælpe dig med dosering, type og alt andet, du kunne være i tvivl om.

Start med små doser

Forskellige racer kan variere meget i størrelse både for hunde, katte og heste. Derfor er det meget svært at give nogle generelle råd i forhold til mængden af CBD-olie, du skal give til dit kæledyr.

 

Vi kan alligevel sige, at du altid bør starte i det små og derefter skrue op, så kæledyret kan vende sig til olien. Selve doseringen er nem, da de fleste olier let kan presses ud i dråber via pipetten. Du kan altså give olien til dine dyr via et par dråber på maden eller lignende.

Er der forskel på CBD-olie til mennesker og dyr?

CBD-olie kan både bruges af dyr og mennesker som et alternativt behandlingsmiddel. For os mennesker er CBD-olien bedst til at lindre smerter og benyttes ofte af kræftpatienter under kemobehandling. Her kan CBD-olien bruges til at lindre de mange smerter, man får af kemobehandlingen, og derudover kan det også modvirke kvalme og ernæringsbesvær.

 

Hvis både du og dit kæledyr skal have CBD-olie, så skal I dog have hver jeres. CBD-olie til dyr udvikles specifikt til de forskellige arter, så hvis du eksempelvis har en hund, skal den have CBD-olie til hunde.

 

Er CBD-olie overhovedet lovligt?

Ja. Du kan dog bevæge dig ud på den forkerte side af loven, hvis du ikke køber ren CBD-olie. I starten af artiklen her beskrev vi, at det er stoffet THC, der giver den euforiserende effekt, man får af at ryge cannabis.

 

Grunden til at CBD-olie gerne må købes og benyttes i Danmark er, at CBD-olie ikke indeholder THC. Men der findes også ulovlig THC-olie på markedet. Disse typer af olie giver en effekt, der minder om at ryge stoffet. Derfor er det også usundt for kæledyr. Katte kan eksempelvis opleve hallucinationer og stort ubehag ved at få THC i kroppen.

 

Derfor er det vigtigt, at du køber hos en forhandler, hvor det er gjort klart og tydeligt, at der ikke er THC i olien. Andre steder i verden er også THC-olie lovligt, men i Danmark kan du blive straffet for at være i besiddelse af olie med en høj THC værdi.

Cannabis olie til dyr

For nogle mennesker lyder det måske farligt med cannabis olie til dyr, men der er som nævnt i indledningen store forskelle på den ulovlige hash, der sælges og ryges, og så til CBD-olien. Hvis du er interesseret i at lære, hvordan en hampplante bliver til lovlig CBD-olie, kan du gøre det via linket her .

 

cannabis olie fra cbd24.dk

Denna artikel finns även på svenska:
Cannabisolja till djur