Begynder Guide: Alt, du skal vide, før du prøver cannabis olie

Cannabis er for mange et symbol på euforiserende stoffer, Christiania og ulovligheder. Cannabis i sin “klassiske” form, hash, kan da også kobles på alle de tre førnævnte. Men det kan cannabis olie derimod ikke. Cannabis olie er et forholdsvis nyt produkt for mange danskere, hvorfor det måske kan forveksles med traditionel hash. Forskellen mellem den hash, som ryges ulovligt i Danmark, og så CBD-olie er dog enorm.

 

Begge dele fremstilles af hampplanten. Begge to indeholder nogle positive stoffer. Forskellen ligger i, at der i hash også findes ulovlige stoffer, hvilket der ikke gør i CBD-olie.

 

Da det er lovligt at købe cannabis olie i Danmark, kan du frit prøve kræfter med det. For de uerfarne kan det måske virke lidt farligt at indtage noget, som siden 60’erne har været kendt som et ulovligt, euforiserende rusmiddel herhjemme. Derfor har vi lavet denne gennemgang, der ruster dig med alt det, du skal vide, før du prøver cannabis olie.

Hvad er cannabis olie?

cannabis olie fra cbd24.dk


Cannabis olie uddrives fra hampplanten og er beregnet til brug som et alternativt behandlingsmiddel til visse lidelser. Olien kan laves via adskillige metoder. Nogle bruger CO2 til at ekstrahere olien fra hampplanten, mens andre laves via en særlig inddampningsproces.

 

Overordnet set findes der to slags cannabis olier: CBD-olie og THC-olie. Forskellen på de to er, at den ene er lovlig og den anden er ulovlig. Det kan du læse mere om i det næste afsnit. Alt efter uddrivelsesmetoden kan cannabis olie have forskellige konsistenser. Det kan være alt fra en tyk, tjæreagtig olie til en gylden væske.

Lovlige og ulovlige typer

Det er simpelt at adskille lovlige og ulovlige typer af cannabis olie fra hinanden. Det ulovlige ved cannabis olie er nemlig indholdet af stoffet THC. THC findes naturligt i hampplanten, og det er det stof, der giver den euforiserende og psykoaktive effekt, man får af at ryge hash.

 

Derfor findes THC også på listen over ulovlige rusmidler i Danmark. Der laves også cannabis olier med et varierende indhold af THC, men alle disse er ulovlige herhjemme.

 

Hvis du kunne tænke dig at prøve cannabis olie, skal du altså have fat i en CBD-olie. CBD-olien indeholder nemlig de gavnlige stoffer fra hampplanten, men er fri for THC. Det vil sige, at du ikke får den euforiserende effekt fra hash og THC ved at indtage CBD-olie.

Sådan køber du cannabis olie

Cannabis olie kan du købe hos flere online forhandlere herhjemme. Det gøres helt lovligt, typisk via webshops, og varerne sendes direkte til din adresse. På samtlige flasker vil det være angivet, om olien indeholder THC, hvorfor du selv kan tjekke, om du har fået fat i den lovlige cannabis olie, CBD-olie.

 

Vi fremhæver og gør det klart og tydeligt, at det selvfølgelig er en meget dårlig idé at købe både cannabis og cannabis olie ulovligt. Produktionsforhold og fremstillingsmetoder kan være meget langt fra den standard, der er findes hos de professionelle leverandører af olien, hvilket er både farligt og ulækkert at tænke på.

Hvad koster cannabis olie?

Ved første øjekast virker det måske dyrt at investere i cannabis olie. Priserne afhænger naturligvis af mængden af indholdet, men også af kvaliteten, fremstillingsmetoden og særligt mængden af CBD i olien.

 

Hvis du bare vil prøve cannabis olie af til at tage nogle af dine smerter, kan du prøve det af med en mindre flaske. Da cannabis olie typisk indtages i dråbeform, vil en enkelt flaske på 10 ml kunne bruges længe.

Dråber under tungen

Den mest almindelige måde at tage cannabis olie på er ved at placere nogle dråber under tungen. På den måde optages olien i slimhinderne, og du får den mest optimale effekt af olien. Lad olien blive under tungen et minut eller to og skyl efter.

 

Selvom cannabis olie er mest populært i dråbeform, findes der også alternative måder at indtage olien på. Det kan eksempelvis være i form af kapsler, stikpiller, tyggegummi eller krystaller. Læs mere om de forskellige metoder til indtagelse af cannabis olie i artiklen her .

Hvordan føles det at tage CBD-olie?

Som et alternativt lægemiddel kan CBD-olie få dig til at mærke en lindren af dine smerter. Særligt for kræftpatienter, der er igennem et kemoforløb, kan CBD-olie have en positiv effekt på eksempelvis kvalme, opkast, manglende appetit og generelle smerter.

 

CBD-olien giver dig en mere rolig følelse i kroppen og kan for visse personer lindre de ovenstående problemer. Da CBD-olie ikke indeholder THC, vil du ikke komme til at blive “skæv”, altså psykisk påvirket af at tage CBD-olie.

 

For nogle er smagen af cannabis olie ikke en stor fornøjelse. Smagen er ikke medicinsk, men kan være ret bitter.

Effekten kan variere

Der er ikke et faktum blandt alle, at cannabis olie har en lindrende effekt på cancerpatienter. Kræftens Bekæmpelse siger dog selv, at: “Enkelte patienter kan have glæde af cannabis, hvor den gængse behandling svigter”.

 

Du vil typisk kunne mærke effekten efter en halv times tid, men det kan variere fra person til person.

Kan tages flere gange om dagen

Mærker du en positiv effekt af CBD-olien, kan du frit benytte dig af den flere gange om dagen. En god tommelfingerregel er at tage det tre gange om dagen i forbindelse med dine måltider.

 

Effekten kan være forskellig fra person til person, så det bedste råd, vi kan give dig, er at starte ud i det små og finde en passende mængde til dig.

Kan man blive afhængig af cannabis olie?

Det korte svar er: NEJ. Cannabis olie kan hverken gøre dig afhængig af cannabis, cannabis olie eller få dig til at blive påvirket.

Er der bivirkninger?

Baseret på dagens viden findes der ikke nogle konkrete bivirkninger ved at tage CBD-olie i en rimelig mængde. Nogle personer oplever at få tynd mave i de første dage, da kroppen først skal vænne sig til olien.

 

Derudover opleves det nogle gange, at olien giver hovedpine og let svimmelhed de første par gange, at CBD-olien indtages. Det forsvinder dog typisk efter et par dages brug.

cannabis olie fra cbd24.dk

Denna artikel finns även på svenska:
Nybörjarguide: Allt du bör veta innan du provar cannabisolja